Klassiske sprossevinduer med karakter
De klassiske gammeldags vinduer med sprosser går aldrig af mode. Tværtimod bliver sprossevinduer i dag produceret i et energivenligt format og findes også i mange nybyggede huse. Vi kalder dem Outrup CLASSIC og leverer dem med både 2 og 3 lag glas.
Sprossede vinduer emmer af klassiske danske arkitektur og byggestil. De har været en del af den danske byggetradition siden 1700-tallet, og det klassiske vindue er med tiden blevet et symbol på klassisk stil og æstetik. I dag ser man ofte sprossede vinduer i murermestervillaer, eksklusive palæer, gamle byhuse, bondehusidyl og boliger i Bedre Byggeskik-stilen.
CLASSIC er designet til at passe ind i den klassiske, danske arkitektur med smalle sprosser, svungne linjer og profilerede karme og rammer. Tilsammen giver detaljerne vinduerne et autentisk og charmerende udtryk.
Men udtrykket er ikke alt. Kvaliteten af sprossevinduer afhænger også af din oplevelse, når du kigger ud af vinduerne. Derfor har vi blandt andet optimeret lysindfaldet og udsynet med særligt smalle sprosser og skrå glaslister, som ligner oprindelig kitfals. Resultatet er, at du kan smykke dit hus med klassiske vinduer, der passer i byggestilen samtidig med, at dit hjem er lyst og indbydende. Det er altså muligt at få vinduer, du både kan nyde indefra og udefra. Du får ’Udsigt til mere’.
CLASSIC-serien kan kombineres på mange måder, og der er rig mulighed for at bevare husets oprindelige udtryk.
Korrekt opmåling er afgørende for et godt resultat. Du kan bestille en gratis opmåling her
Dannebrogsvinduer
De smukke dannebrogsvinduer er et klassisk dansk vindue inddelt i fire felter. Dannebrogsvinduer findes i et væld af variationer og fås også med slanke sprosser. Det er både charmerende og praktisk; Dannebrogsvinduer fås med anverfer (hasper), men du kan også vælge paskvilgreb med bremse, der gør det nemt for både små og store at betjene vinduet.
DB8-2-3
Bondehusvinduer
Bondehusvinduer ses ofte i ældre huse – både landejendomme og byhuse. Denne type sprossevindue emmer af romantik og idyl, og mange vælger dem, når huset skal renoveres med respekt for den originale stil. Selvom de ligner gammeldags vinduer, laves de i dag med smalle energisprosser, så energieffektiviteten er i top.
BH7-1-2
Palævinduer
Som navnet antyder, bruges denne type sprossevinduer ofte i palæer og patriciervillaer fra starten af det 19. århundrede, hvor den klassiske stil dominerede byggeriet. I dag er sprosserne dog smallere, så lysindfaldet er markant bedre end tidligere.
BH7-1-8P
Sidehængte vinduer
Sidehængte vinduer er hængslede i enten højre eller venstre side. De minder meget om bondehusvinduer – dog uden sprosser, hvorfor lysindfaldet er størst muligt. Sidehængte vinduer åbnes med anverfere (hasper) eller paskvilgreb med bremse.
BH7-1
Fast karm
Vinduer med fast karm fås i mange udgaver og bliver ofte kombineret med andre vindues- eller dørtyper. Fast karm-vinduer kan ikke åbnes. De har en smal karm og giver huset et flot moderne look med sit lette udtryk.
FK5-1-5K_1
Runde og buede vinduer
Mange historiske bygninger blev i sin tid bygget med runde og buede sprossevinduer. Vi har stor erfaring med at producere runde og buede vinduer, der passer til forskellige behov og bygninger. Vi vil også meget gerne hjælpe dig, så du får netop de vinduer, der passer til dit hjem.
BH7-2B
Bestil GRATIS opmåling til nye vinduer og døre
Ønsker du det bedste resultat, anbefaler vi at få dine vinduer tilpasset efter mål. Vi tilbyder professionel opmåling, så du er sikret vinduer, der passer perfekt til dit hjem. En opmåling udført af en samarbejdspartner hos os er helt gratis og uforpligtende.
Sprossede vinduer er energivenlige
Igennem årene har konstruktionen af vinduerne ændret sig. Det betyder, at sprossede vinduer i dag er energivenlige. I dag er langt de fleste sprosser ikke gennemgående, men i stedet monteret på glasset – både på indvendig og udvendig side af energiruden og med afstandsprofil mellem glaslagene. Det kaldes energisprosser og er en måde at kombinere det klassiske vindue med nutidens krav til isolering.
Bliv inspireret i vores galleri
Vinduerne skal matche boligen. Derfor anbefaler vi, at du starter med at se på husets stil og byggeår. Er det fx et ældre hus? Det er værd at overveje, om den type vinduer, som blev brugt, da huset blev bygget, stadig passer bedst til boligen i dag. Gå en tur i nabolaget eller undersøg de lokalhistoriske arkiver online eller tag et kig i vores galleri. Måske du finder inspiration, som passer på lige netop dit hus.
Mere lys
Sprossede vinduer har slanke karme og rammer, rammelisterne er skrå og bundglaslisterne er uden fremspring. Formålet er at sikre et stort lysindfald samtidig med, at designet stadig ligner gammeldags kittede vinduer.
Mere holdbarhed
Hvis du vælger trævinduer, består den udvendige side af 90 % kernetræ. Det sikrer lang holdbarhed og er et robust værn mod råd og svamp. Vælger du derimod træ/alu vinduer, er du sikret et vedligeholdelsesfrit vindue, som holder i mange år.
Mere design
Den nordiske enkle og lyse stil går igen på afstandsprofilerne i ruderne. Afstandsprofilerne er lys grå og lavet som varm kant. Den fås også i hvid eller sort, hvis det passer bedre til dit hjem.
Mere originalt
Designet er gennemtænkt og giver de sprossede vinduer et elegant og klassisk udseende. Med smalle sprosser helt ned i 20 mm kan du genskabe den originale stil i både patriciervilla, palæer og andre ældre boliger.
Farver
Outrup behandler trædelen på vinduer og døre med dækkende 2ØKO-overfladebehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed på minimum 6-8 år, inden elementerne skal males igen.
Vi tilbyder vores vinduer og døre i et utal af RAL-farver. Her er de 8 standardfarver, som du kan få uden ekstra tillæg. Du kan også få forskellige farver ud- og indvendigt.
Træ/alu elementer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen fremstår rustik og elegant – og er samtidig både praktisk og smudsafvisende grundet den sandblæste struktur.
Læs mere om overfladebehandling her
Små detaljer med stor betydning
Sprossede vinduer fra Outrup CLASSIC har smukke profilerede karme på indvendig side, smalle sprosser og svungne linjer. Små detaljer som til sammen matcher klassisk dansk arkitektur og byggestil.
Bestil GRATIS opmåling til nye vinduer
Skal du have skiftet vinduer eller døre i dit bolig, har du mulighed for at bestille en gratis og uforpligtende opmåling.
Vi sørger for at en af vores gode og pålidelige håndværkere kommer og laver en opmåling.
Han kan også rådgive dig, om alle de vigtige valg vedrørende vinduer og døre.
Specialdesignede greb
Når du bestiller sprossevinduer fra Outrup, kan du også gøre lidt ekstra ud af grebene. Vi har vores egen specialdesignede serie af greb til vinduer og døre. Grebet er skandinavisk enkelt i sit formsprog, samtidig med at det fremstår originalt og matcher de klassiske sprossede vinduer og døre.
Derudover har vi en række tilbehør, som kan øge funktionaliteten af dine vinduer og døre. Fx greb med bremse, friskluftsventiler og meget mere.
UDSIGT TIL 10 ÅRS GARANTI
Hos Outrup er kvalitet en del af ånden. Derfor giver vi altid 10 års garanti, når du køber vinduer og døre hos os. For det skal være trygt og sikkert at købe nye vinduer og døre, og den tryghed får du hos os.
Vores produkter er bl.a. FSC-certificeret, DVV-mærket, godkendt af energimærkningsordningen og CE-godkendt og har Dansk Indeklima-mærkning.
Høj trækvalitet i vores trævinduer og trædøre
Vinduer og døre i træ fra Outrup er med fingerskarret træ og minimum 90% kernetræ i udadvendte dele, hvilket yder effektiv beskyttelse mod råd og svamp.
At træet er fingerskarret vil sige, at stort set alle knaster, harpikslommer og andre dårlige dele skæres bort, så kun det gode kernetræ er tilbage. Derefter samles træet med fingersamlinger, så det færdige stykke træ fremstår ensartet med en betydeligt bedre holdbarhed og formstabilitet.
Intet vindue er nemlig bedre end det træ, det består af.
Træ - træfront
Med udsigt til mere holdbarhed – trævinduer i 90% kernetræ udvendigt
TræFront er vinduer og døre fremstillet i nordisk fyrretræ – naturens eget materiale. Det er det materiale, vi her i Danmark traditionelt har brugt til vinduer og døre i århundreder. Netop fordi det passer godt til det danske klima og med højt indhold af kernetræ, kan de holde meget længe. Outrups trævinduer er produceret i 90% kernetræ i udadvendte dele, hvilket betyder tætte årringe og et højt indhold af harpiks, som er den naturlige beskyttelse mod råd og svamp.
Træ/Alu – AluCapFront
Med udsigt til mere fritid - vedligeholdelsesfrie træ/alu vinduer.
AluCapFront fra Outrup er fremstillet i en solid træ-konstruktion beklædt med en kappe af aluminium på udvendig side. Alu-kappen er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind - og kræver minimal vedligeholdelse - lidt olie og sæbe på en svamp i ny og næ, og alufronten fremstår som ny. Så du behøver aldrig mere bekymre dig om at skulle male vinduer og døre udvendigt igen.
Glas
Alle døre og vinduer fra Outrup kan fås med to- og trelags lavenergiruder, som har en høj isoleringsevne. Du kan vælge mellem forskellige glastyper såsom:
- Mat og ornament glas
- Solafskærmende glas
- Lydreducerende glas
Sikring
Svagheder i vinduer og døre er indbrudstyvens vej ind. Derfor kan modstandsdygtige beslag og tekniske detaljer gøre en forskel og holde ubudne gæster ude af dit hjem.
Vi har allerede indbygget ekstra sikring som standard i vores vinduer og døre, men det er muligt at tilkøbe yderligere indbrudshæmmende beslag, ruder eller pakker, som du kan supplere med – for en sikkerheds skyld.
Snittegninger og produktdata
Her kan du se snittegninger, produkttekniske datablade og vejledninger til vores produkter.
Få udsigt til en mindre varmeregning.
Når energiforbruget skal sænkes, handler det blandt andet om at mindske varmetabet i boligen. Her spiller valget af vindue en vigtig rolle. Vores energiruder i vinduerne sikrer, at sollyset nemt kan trænge igennem og opvarme boligen, uden varmen siver ud, så du i sidste ende kan spare på varmeregningen.