Terrassedøre i høj kvalitet
Åbn op til haven og skab sammenhæng mellem hjem og natur med en terrassedør fra Outrup. Uanset om din nye dør er åben eller lukket, giver den et stort lysindfald – og mulighed for at nyde haven hele året rundt.
En terrassedør er en rammedør med glas, som giver dig mulighed for at invitere haven og sollyset indenfor. Døren skaber en åben og rummelig fornemmelse, som giver et let og elegant udtryk til rummet. Derudover kan du bruge en terrassedør til at udvide ethvert rum, da den er en nem udgang til terrassen, altanen eller udestuen.
Hos Outrup har du mulighed for at få din nye dør i en klassisk stil med sprosser, som ofte ses i traditionelle huse.
Enkelt eller dobbelt terrassedør?
Skal du renovere eller bygge nyt, hvor du mulighed for at vælge, hvor du vil placere din nye terassedør. I nogle huse vil det eksempelvis give mening at erstatte et vindue med en dør og få lidt ekstra aftensol i køkkenet samtidig med, at du får en nem udgang.
Når du vælger en ny dør til terrassen fra Outrup, kan du få den som en enkelt- eller dobbeltdør. Med en dobbeltdør lukker du ekstra lys og luft ind i boligen, som giver en rummelig fornemmelse. Da begge døre kan åbnes, bliver stuen, køkkenet eller værelset også naturligt forbundet med haven, terrassen eller altanen.
Både enkelt- og dobbeltdøren kan kombineres med faste partier. Faste partier af glas benyttes ofte i rum, hvor man ønsker mere lysindfald og udsyn til haven eller baggården. Når du vælger en ny havedør fra Outrup, får du en dør fremstillet af materialer i en høj kvalitet og med en lang holdbarhed.
T9
Spar plads med en skydedør som terrassedør
Gør haven til en naturlig forlængelse af din bolig ved at vælge en skydedør som udgang til terrassen eller haven. Skydedøren er en funktionel dør, der ikke blæser op eller kræver meget plads – hverken ude eller inde. Med store vinduespartier giver skydedøren et stort lysindfald og udsyn til din have samtidig med, at den giver et moderne udtryk med rene linjer, uanset om du bor i et ældre eller nyt hus.
Terrassedør m. fast parti
Terrassedøre kan med fordel kombineres med faste partier. Faste partier er uden opluk og benyttes typisk i rum, hvor man ønsker ekstra lysindfald og udsyn til omgivelserne.
Dobbelt terrassedør
En dobbeltdør udstråler elegance og harmoni samtidig med, at den lukker masser af lys og luft ind i din bolig. Vi leverer dobbelte havedøre, som passer til alle hustyper – lige fra bondegården til etageejendommen.
Hvilken terrassedør skal du vælge?
En havedør er ikke kun en nem udgang – den tilføjer også et æstetisk element, der skal matche huset, vinduerne og andre døre. Derfor er det vigtigt, at eventuelle sprosser i terrassedøren får den rigtige placering, så de skaber sammenhæng i husets facade.
Se et udvalg af de mange muligheder i vores galleri.
Mere lys
Dørene har slanke karme og rammer, rammelisterne er skrå og bundglaslisterne er uden fremspring. Det skaber et let og elegant design. Vælger du en hoveddør med glasfelter eller kombinerer en dør med et sideparti i glas, så sikrer konstruktionen et stort lysindfald.
Mere kvalitet
Designet er gennemtænkt og giver døren et på én gang solidt og smukt udseende. Hoveddøren med glasfelter er fremstillet med skrå glaslister med skjult sømning. Det giver en elegant afslutning og sikrer, at der ikke trænger vand ind i træet gennem blottede sømhuller.
Mere design
Den nordiske enkle og lyse stil går igen på afstandsprofilerne. Afstandsprofilerne er lys grå og lavet som varm kant. Den fås også i hvid eller sort, hvis det passer bedre til dit hjem.
Mere sammenhæng
Vores bundtrin består af en solid konstruktion i komposit, alu eller hårdttræ. Til udadgående døre er det også muligt at vælge et kombinationstrin, som også fås med egetræ.
Farver
Din nye yderdør kan fås i et utal af RAL-farver. Her finder du vores otte standardfarver. Det er også muligt at vælge andre farver mod et ekstra tillæg og forskellige farver ind- og udvendigt.
Vores terrassedøre i træ er behandlet med et dækkende 2ØKO overfladebehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed, inden elementerne skal males igen. Vælger du en dør i AluCapFront, behøver du aldrig bekymre dig om at male din dør udvendigt.
Vores døre i træ/alu fremstilles også med et granit-look på den udvendige side. Det får overfladen til at fremstå rustik og elegant – og den sandblæste struktur er samtidig både praktisk og smudsafvisende.
Læs mere om overfladebehandling her
Specialdesignede greb
Når du bestiller en ny havedør fra Outrup, kan du vælge at gøre lidt ekstra ud af grebene. Vi har vores egen specialdesignede serie af greb til vinduer og døre. Grebene er behagelige og har et minimalistisk design, som matcher både en moderne og en klassisk profil.
Derudover har vi en række tilbehør til at øge funktionaliteten såsom greb med bremse, friskluftsventiler, lydreducerende glas og meget mere.
Kontakt
Har du spørgsmål til valg af facadedør udformning eller noget helt tredje, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er faguddannede inden for byggebranchen og har en stor viden, som vi gerne deler ud af.
Bestil opmåling
Vil du gerne have en fagmand ud og hjælpe dig med opmåling og rådgivning? Bestil en opmåling hos os og vi sender din henvendelse videre til din lokale håndværkmester.
Træ - træfront
Terrassedøre der holder
I Danmark har nordisk fyrretræ været brugt til vinduer og døre i århundreder. Det er naturens eget materiale med et højt indhold af kernetræ, som passer godt til det danske klima. Vores terrassedøre i træ er produceret i 90 % kernetræ i udadvendte dele, hvilket sikrer tætte årringe og et højt indhold af harpiks, som er den naturlige beskyttelse mod råd og svamp. Hvis du vælger en havedør i træ, får du en kvalitetsdør med lang levetid.
Træ/Alu – AluCapFront
En vedligeholdelsesfri terrassedør
Det er også muligt at vælge vores døre med en udvendig kappe af aluminium eller med en AluCapFront, som vi kalder den. En terrassedør i træ/alu ligner en almindelig trædør på indersiden, mens alu-kappen er særdeles modstandsdygtig overfor vejr og vind. Det sikrer en høj kvalitet og en lang levetid. Derudover kræver træ/alu døre kun minimal vedligeholdelse i form af rengøring med lidt vand og sæbe to-tre gange om året.
Glas
Alle døre og vinduer fra Outrup kan fås med to- og trelags lavenergiruder, som har en høj isoleringsevne. Du kan vælge mellem forskellige glastyper såsom:
- Mat og ornament glas
- Solafskærmende glas
- Lydreducerende glas
Sikring
Svagheder i vinduer og døre er indbrudstyvens vej ind. Derfor kan modstandsdygtige beslag og tekniske detaljer gøre en forskel og holde ubudne gæster ude af dit hjem.
Vi har allerede indbygget ekstra sikring som standard i vores vinduer og døre, men det er muligt at tilkøbe yderligere indbrudshæmmende beslag, ruder eller pakker, som du kan supplere med – for en sikkerheds skyld.
Snittegninger og produktdata
Her kan du se snittegninger, produkttekniske datablade og vejledninger til vores produkter.
Få udsigt til en mindre varmeregning.
Når energiforbruget skal sænkes, handler det blandt andet om at mindske varmetabet i boligen. Her spiller valget af vindue en vigtig rolle. Vores energiruder i vinduerne sikrer, at sollyset nemt kan trænge igennem og opvarme boligen, uden varmen siver ud, så du i sidste ende kan spare på varmeregningen.
UDSIGT TIL 10 ÅRS GARANTI
Hos Outrup er kvalitet en del af ånden. Derfor giver vi altid 10 års garanti, når du køber vinduer og døre hos os. For det skal være trygt og sikkert at købe nye vinduer og døre, og den tryghed får du hos os.
Vores produkter er bl.a. FSC-certificeret, DVV-mærket, godkendt af energimærkningsordningen og CE-godkendt og har Dansk Indeklima-mærkning.
Design din personlige dør
Hoveddøren udgør en essentiel del af din boligs facade og kan betragtes som boligens visitkort. Med skræddersyede dørløsninger kan du give dit hus et unikt præg og gøre det til noget helt særligt. Hos Outrup har du mulighed for at designe din egen personlige dør.
BREMSE PÅ DØREN
Ønsker du en terrassedør med indbygget bremse, som gør det muligt at fiksere døren, når den står åben? Så slipper du for en dør, der blæser op og i med vinden. Med en bremse fastholder du let din dør i en hvilken som helst position ved hjælp af grebet – uanset om den skal stå på klem eller være vidt åben eller noget midt i mellem.
Bemærk, at en dør med indbygget bremse kun kan åbne 90 grader. Vælger du en dør uden bremse, vil den som udgangspunkt kunne åbne 180 grader.
Find din forhandler
Vores forhandlere er altid klar til at hjælpe dig med at vælge, bestille og montere dine nye vinduer og døre.
Flere af vores forhandlere har også udstillinger, hvor du kan se vores udvalg af produkter.
HVILKEN TYPE GLAS?
Hos Outrup kan du vælge glas med forskellige funktioner til din terrassedør, så den passer præcis til dit hjem og dine behov:
- Solafskærmende glas beskytter mod overophedning indenfor og kan være en rigtig god ide, hvis du har store glaspartier i direkte sol.
- Sikkerhedsglas gør det besværligt for en indbrudstyv at få adgang til din bolig og beskytter samtidig børn, der løber og leget i nærheden af din terrassedør.
- Lydglas kan dæmpe støjen udefra markant og bruges især i områder med meget trafikstøj til at skabe ro indenfor.