Klogere på sprosser
Sprosser er med til at give et hus karakter. De kan placeres vandret, lodret, diagonalt, ovalt, som cirkel eller endda med et særligt schwung. Du skal altså bare drømme løs.
Hos Outrup tilbyder vi sprosser i fire forskellige størrelser, så du kan ramme præcis den stil og det udtryk, der passer til dit hjem.
Klassisk eller moderne stil?
Vores smalleste sprosser på 20 mm får dine vinduer til at ligne tidligere tiders håndkittede vinduer. De fås kun i klassisk stil med profileret træværk på den indvendige side og et helt let og elegant udtryk.
De tre andre sprosse-typer på 25 mm, 40 mm og 55 mm fås både i classic og modern serien. Forskellen på de to serier er, at træværket på den indvendige side af vinduet i classic har profileringer og bløde kanter, mens det er enkelt og glat i modern serien.
På den udvendige side er sprosserne ens – uanset om du vælger sprosser i klassisk eller moderne stil. Her er det kun bredden, der varierer.
Palæ- og energisprosser er ikke gennemgående, men monteret på både udvendig og indvendig side af energiruden med afstandsprofil mellem glaslagene. På den måde kombineres den klassiske stil med opfyldelse af nutidens krav til isolering. Sprosserne er vedligeholdelsesfrie, idet udvendig side udføres i aluminium.
Sprosser er med til at give et hus karakter. De kan placeres vandret, lodret, diagonalt, ovalt, som cirkel eller måske noget med svung. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Se snittegninger af sprosser i de forskellige typer af vindueskontruktioner her:
Hvilken størrelse skal du vælge?
20 mm sprosse
Outrups sprosser på 20 mm er helt lette og fine og ligner til forveksling tidligere tiders håndkittede vinduer. Deres spinkle konstruktion sikrer maksimalt lysindfald og et let udtryk, der passer særligt godt til palæer og herskabelige villaer med mange små-sprossede vinduer. Derfor kalder vi dem også for palæsprosser.
25 mm sprosse
Sprosserne på 25 mm fremstår også slanke og elegante og vil ligeledes være fine i et små-sprosset vindue – eksempelvis i en murermestervilla, nybyggeri i klassisk stil eller et råt new-yorker-loft.
40 mm sprosse
Vinduer med 40 mm sprosser har et mere solidt udtryk og bliver ofte brugt i bondehuse eller mere moderne arkitektur med rette kanter og enkle linjer. De kan også bruges til at skabe et industrielt look.
55 mm sprosse
De brede sprosser på 55 mm bliver brugt til at bryde et større vinduesparti. De kan give en geometrisk effekt ved at dele glasset ved hjælp af en enkelt sprosse. Sprossen bliver også brugt, når sprosser i terrassedør og poste i dannebrogsvinduer skal flugte, idet sprossen og posten har samme højde - se mere her Altanprojekt i Valby - Outrup
Beklædt med aluminium udvendig
Alle sprosser fra Outrup er udført i aluminium på den udvendige side. Det gør dem modstandsdygtige over for vind og vejr, kræver næsten ingen vedligehold og – bedre endnu – slet ingen maling.
Du slipper med andre ord for mange lange timer med pensel og malerspand og kan nøjes med lidt sæbevand og en hurtig aftørring med en opvredet klud i ny og næ.
Nutidens sprosser holder godt på varmen
I gamle dage brugte man sprosser til at samle mindre glasstykker til et større vindue, fordi det ikke var muligt at producere glas, der var stabilt nok. Man havde ganske enkelt brug for sprosserne af praktiske årsager.
I dag bruger vi sprosser, fordi de er smukke, og fordi de passer til den klassiske arkitektur. Sprosserne bryder ikke ruden, som de gjorde engang, da varmetabet langs de mange kanter bliver for stort.
I stedet bliver moderne sprosser monteret på både den udvendige og den indvendige side af en energirude og udstyret med en afstandsprofil mellem glaslagene, så det ligner en klassisk sprosse fra gamle dage. På den måde kombinerer vi den klassiske stil og det oprindelige udtryk med nutidens krav til isolering og komfort.