< Tilbage til Forside

Farver og overflader

outrup_farver.jpg

Du vælger selv din farve

Udover de viste standardfarver, kan vi male dine vinduer i rigtig mange RAL farver – mod et mindre tillæg. Ligesom det også er muligt at male i NCS-S farver på træelementer - også mod et mindre tillæg

Du kan få 2-farvede elementer, med en farve på indvendig side og en anden udvendigt. Vi maler også gerne karm og ramme i forskellige farver. Farvevalget vil altid stå i forhold til både bygningen og det omgivende miljø – og være afstemt efter, hvad du ønsker at udstråle. Taler vi harmoni eller fuld kontrast? Tradition eller fornyelse? Valget er dit. Husk dog på, at jo mørkere farver, du vælger, jo mindre bliver lysindfaldet. Træ/alu elementer fremstilles også med granitlook på den udvendige alukappe. Overfladen fremstår rustik og elegant – og er samtidig både praktisk og smudsafvisende grundet den sandblæste struktur.

Farven på dine vinduer og døre skal helst være langtidsholdbar. Derfor er det vigtigt at se dem som en del af en helhed, der ud over selve facaden består af eksempel vis sokkel, fuger, sålbænke, tagrender, udhæng og tag. 

Se de nøjagtige farver hos din lokale håndværksmester.

Find forhandler

Inspiration

Hvem har egentlig sagt, at vinduer helst skal males hvide? Eller sorte? Ikke os i hvert fald. Den rigtige farve på dine vinduer og døre kan løfte hele dit hus og gøre det samlede udtryk mere indbydende.

Overvej at male din yderdør i en anden farve end vinduerne. Gerne en markant eller særlig farve, som stadig komplementerer resten af dit hus. Det giver huset karakter, drager øjet mod døren og gør det helt tydeligt for dine gæster, hvor indgangen er.

En smuk hoveddør er ikke bare praktisk. Den kaldes også for husets visitkort og er helt afgørende for husets stil og stemning som den, der tager imod dig, når du kommer og sender dig af sted, når du går.

Overfladebehandling af træelementer

Outrup behandler vinduer og døre i træ med et dækkende 2ØKO overfladbehandlingssystem. Det giver overfladen en lang holdbarhed, inden elementerne skal males første gang. Rengøring med lidt sæbe på en svamp i ny og næ på ydersiden er al den vedligeholdelse, der skal til for at for længe levetiden.

Affaldshåndtering: Udtjente og/eller nedbrudte træelementer skal håndteres i henhold til kommunens anvisninger.

Fakta om Outrups overfladebehandling af træelementer

Imprægneringsvæsken beskytter træet mod svampe, der ødelægger træet eller misfarver det. Desuden bliver træet mere dimensionsstabilt.

Væsken er vandig og påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet beskyttes. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.

I henhold til EU’s biocidforordning om biociders anvendelse og information:

”Træet er primet med træbeskyttelsesmiddel reguleret af biocidforordning EU/528/2012, PT8.

Indeholder biocidet Propiconazole til produkttype 8, mod råd og træmisfarvende svampe.”      

Grundingsprodukt til sammenbinding mellem imprægnering og efterfølgende behandling. Grunder påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet beskyttes. Grunder skaber samtidig grundlaget for en lagtykkelse. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.

For at skabe en dybde i lagtykkelsen, påføres en ekstra grunder.

Grunder påføres ved overrisling, hvorved alle udfræsninger i elementet bliver beskyttet. Efter tørring fortsætter træelementet til næste proces.

Den afsluttende overfladebehandling udføres på vort fuldautomatiske robot-maleanlæg, som sørger for at påføre en ensartet overfladefilm på hele træelementet.

Efter tørring vil lagtykkelsen være mellem 80–100 my tørfilm. Diffusionsåbenheden i overfladebehandlingen er meget effektiv, således at træelementet kan ånde og samtidig afvise regnvand/sne. Behandlingen opfylder Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser, som samtidig er betinget af, at Outrup også er godkendt af DVC’s 2-ØKO krav til trækvalitet.

Undervejs i overfladebehandlingen foregår en løbende manuel inspektion af elementerne - således fanges eventuelle fejl og der sikres en optimal kvalitet på emnerne igennem hele processen.

Loading...