< Tilbage til Forside

Energivinduer

AluCapFront_3lags vinduer_Modern.png

Få udsigt til en mindre varmeregning med lavenergivinduer

Med energirigtige vinduer kan du lukke sollyset ind uden at lukke varmen ud. Energivinduer mindsker varmetabet fra din bolig og sænker det samlede energiforbrug – og din varmeregning.

Vi befinder os i en tid, hvor el- og gaspriserne er steget – og vores energiregninger har gjort det samme. Derfor er det mere relevant end nogensinde før at tænke energirigtigt, og her er lavenergivinduer et godt sted at spare.

Standarderne for vinduer har udviklet sig meget gennem de seneste 50 år, og det har betydet, at teknologien og materialerne løbende er blevet udviklet og forfinet. Derfor kan vi i dag levere energirigtige vinduer, som både gavner klimaet og din varmeregning.

Energi Indeklima

Sænk dit energiforbrug med energirigtige vinduer

Når energiforbruget skal sænkes, handler det blandt andet om at mindske varmetabet fra boligen. Her spiller valget af vinduer en stor rolle. Lavenergivinduer sikrer, at lyset fra solens stråler har god passage til at opvarme boligen samtidig med, at varmen holdes indenfor. Det er netop kvaliteten ved vores 3-lags energivinduer, som øger effekten markant. Du kan også vælge vores nye Outrup PLUS-vinduer i træ/alu, som består af 3-lags energiruder, der sikrer en høj isoleringsevne. Også vores 2-lags vinduer lever op til de skrappe energikrav og er samtidig en smuk arkitektonisk løsning, der passer særdeles godt til renovering af ældre bygninger.

Du kan læse mere om 2-lags energivinduer HER

Og om 3-lags PLUS vinduer HER

Vinduer - parcelhus.jpg

Hvor meget kan du spare?

Anne og Henrik bor i et parcelhus fra slut 1960’erne. Huset er 150 m2 og har et vinduesareal på 33 m2. Tidligere havde de 2-lags termoruder, der skyldte et varmetab på 120 kWh/m2 – det løber op i et årligt tab på 3.960 kWh.

Efter mange overvejelser valgte Anne og Henrik at skifte alle deres vinduer ud med nye vinduer fra Outrup. Valget faldt på vores AluCapFront PLUS med 3-lags energiruder. De har en energimærkning A og tilfører en energibalance på +12,1 kWh/m2, hvilket svarer til 399 kWh for Anne og Henriks hjem.

Med deres nye 3-lags energivinduer fik Anne og Henrik derfor ikke kun nogle flotte vedligeholdelsesfrie vinduer i træ/alu, men også en årlig energibesparelse på 4.359 kWh. Derfor sparer de hele 15.562 kroner (3,57 pr. kWh.) hvert år.

Vil du også vide, hvor meget du kan spare med lavenergivinduer? Det kræver ikke mere end en målestik og en lommeregner at finde ud af, hvordan vores udvalg af energivinduer kan hjælpe dig med at spare på energiforbruget – og din økonomi. 

Prøv energiberegneren på www.energivinduer.dk og se, hvor meget du kan spare.

Du kan også se meget mere om energibesparelser og finde gode råd på kampagnesiden www.sparenergi.dk

Energimærkede vinduer

energimærker.jpg

Hos Outrup går vi højt op i at levere vinduer i skønne designs og med lækre detaljer – men vi har også udsigt til mere. Derfor er alle vores vinduer energimærket, så vi kan stå inde for vores kvalitet.

Se energimærkningscertifikaterne her

Energiværdier

Her kan du se alle værdier på vores produktsortiment.

Download skema som pdf

Energiskema Oktober 2023

FAQ

Hvad er forskellen mellem 2- og 3-lags vinduer?

Det er måske ikke lige noget, man lægger mærke til, at der er flere lag glas i et vindue. De er sat sammen parallelt med en afstandsprofil og er forseglet. Mellem hvert glas er der et hulrum, der isolerer. Derfor er der et ekstra lag isolering ved 3-lags energivinduer.

Udover den øgede isoleringseffekt har 3-lags vinduer flere fordele. De sikrer f.eks.:
- lavere CO2-udledning, der giver en lavere varmeregning
- højere isolering og øget værdi af hjemmet
- øget komfort og færre kondensproblemer.

Når du skifter vinduer, er det nu et lovkrav, at du skal vælge vinduer svarende til A- eller B-mærkede energivinduer. Eneste undtagelse fra lovkravene er, hvis dit hus ikke er omfattet af Bygningsreglementet, fx hvis det er fredet. Loven foreskriver, at du benytter Energimærke A vinduer til helårsbeboelse; og Energimærke B i fritids- og sommerhuse.

Er det en god investering at skifte vinduer?

Det er ofte en god investering at skifte til energivinduer. Du kan beregne din konkrete besparelse på www.energivinduer.dk

Hvad betyder energimærket?

Energistyrelsen og VinduesIndustrien har indført en energimærkningsordning for vinduer. Ordningen gør det nemt at finde det mest energirigtige vindue.
Energimærkerne viser på en skala fra A til F, hvor energirigtigt vinduet er. Du kender skalaen fra andre produkter som køleskabe, opvaskemaskiner, biler, lyspærer m.m. Dit valg af energivinduer påvirker din boligs energimærkning.

Outrup er med i energimærkeordningen for vinduer. Se vores certifikater HER

Hvad betyder U-værdi?

U-værdi angiver vinduers isoleringsevne – eller med andre ord varmetabet gennem vinduet. I et 2-lags energivindue er U-værdien 1,3 W/m2K eller lavere, og i et 3-lags energivindue er U-værdien omkring 0,6-1,0 W/m2K.

Du kan se alle energiværdierne i vores produktsortiment HER

Hvad betyder energivinduer for indeklimaet?

Det er ikke kun en god økonomisk investering at skifte vinduer. Lavenergivinduer har også en positiv effekt på husets isoleringsevne og dermed indeklima. Du slipper for træk og fugt, når dit vindue er isoleret. Dog skal du være opmærksom på huske at lufte ud.

Du kan se Bolius’ råd om udluftning HER

Kan jeg benytte mig få håndværkerfradraget, når jeg skal have nye vinduer?

PT er håndværkerfradraget afskaffet jf. SKAT.​

Energivinduer der passer til dit hjem

Vinduer og døre er afgørende for husets indtryk – både ude og inde. Vores 2- & 3-lags energivinduer kommer i moderne og klassiske vinduer og døre, så du kan vælge dem, der passer bedst hjem til dig.

Modern_4.jpg

Modern serien

MODERN profilen har et moderne nordisk design. Med smalle rammer består profilen af rene linjer, der giver et enkelt udtryk og er velegnet til en minimalistisk stil. Derudover sikrer vores MODERN vinduer et stort og naturligt lysindfald, så du kan få udsigt til mere. MODERN profilen er et godt valg til funkisvillaer og nybyggeri.

Se modern serien

classic7.jpg

Classic serien

Vores CLASSIC profil er til dig, der vil bevare det traditionelle udtryk i murermestervillaen, patriciervillaen eller det idylliske bondehus. Denne profil giver et gammeldags look uden at gå på kompromis med energivenligheden. Vores vinduer i CLASSIC kan kombineres med sprosser for et autentisk og charmerende udtryk.

Se CLASSIC serien

Loading...