< Tilbage til Nyheder

Renoverprisen 2021

AB Njal 2021

AB Njal på Islandsbrygge er indstillet til Renoverprisen 2021.

I foråret 2019 stod Andelsboligforeningen AB Njal på Islands Brygge foran en omfattende facaderenovering, hvor bygningens i alt 1.750 vinduer skulle skiftes ud. Outrup Vinduer & Døre blev valgt til at levere vinduer til de i alt 293 lejligheder – en renovering med respekt for både fortid, nutid og fremtiden.

Her 2 år senere er projektet ved vejs ende. Renoveringen af den markante bygning fra 1912 har stor betydning for både miljøet og livet på Bryggen – og den er nu indstillet til RenoverPrisen 2021. Renoverprisen går til en renovering, der kan være inspirationskilde for fremtidige renoveringer ved bl.a. at sætte bæredygtighed, brugskvalitet og samarbejde i centrum.

Vi er stolte og ydmyge over at være en del af dette smukke projekt, som er resultatet af et konstruktivt samarbejde med Bestyrelsen for AB Njal, Hovedstadens Bygningsentreprise A/S og Gaihede Arkitekter og Ingeniører, siger salgschef Jan Kampman, Outrup Vinduer & Døre A/S.

Loading...