< Tilbage til Nyheder

Plads til vækst

Forbedret flow i vinduesproduktion skal skabe plads til vækst 

Det er et stort logistisk puslespil at få det optimale flow i en vinduesproduktion, men der er samtidig optimering at hente ved at mindske gennemløbstiden i produktionen og lagrene mellem de forskellige processer. Derfor er vi hos Outrup Vinduer & Døre i fuld gang med en omfattende omrokering af produktionens indretning, som blandt andet skaber plads til nyt teknologisk udstyr, der skal understøtte vores langsigtede vækst-strategi.

Maskiner, udstyr og råmaterialer står ikke, hvor det plejer i produktionen hos Outrup Vinduer & Døre. Her er man nemlig lige nu rigtig godt i gang med at flow-optimere virksomheden, så de mange forskellige processer, der indgår i produktionen af et vindue eller en dør, er i gang hele tiden, forklarer Henrik Gadgaard, der er produktionschef hos Outrup:

Vækst#1

- Vi flytter fokus fra proces til flow, hvilket betyder, at de ting, der produceres, hele tiden flytter sig videre til næste skridt i produktionen. Det er med til at sikre en kortere gennemløbstid på fabrikken, så vi nu fx kan producere en ny dørramme i løbet af en formiddag – en proces, der tidligere kunne tage flere dage, siger han og fortsætter:

- Samtidig betyder omrokeringen, at vi fysisk får skabt mere plads i vores produktion, fordi vi ikke skal have mange vinduer og døre oplagret, mens de venter på næste proces. Det frigiver kvadratmeter til, at vi kan realisere de investeringer i nyt teknologisk udstyr, som er en del af vores strategi frem mod 2029, og som skal bidrage til at udvikle vores vinduesproduktion på Mors og dermed fastholde vores danske arbejdspladser.

Flow-optimeringen startede i 2022 med etableringen af et højteknologisk CNC-bearbejdningsanlæg, som foruden et optimeret produktionsflow også har øget vores produktionskapacitet. Nu er det de sidste led i produktionen, blandt andet i montageafdelingen, der er i gang med at blive optimeret – alt sammen med udgangspunkt i Lean-principperne om at skabe flow og fjerne spild for at generere mest mulig værdi for kunden.

- Lean er i bund og grund systematisk sund fornuft, og det er udgangspunktet for, hvordan vi optimerer produktionen. I vores montageafdeling har vi fx koblet fire processer sammen, så de er fysisk placeret tæt op ad hinanden. Det betyder, at alt det, medarbejderne skal bruge ved de enkelte maskiner, bliver serveret for dem, så der er meget mindre transport, forklarer Henrik Gadgaard. Henrik Gadgaard, produktionschef
Lærlinge 1

 

Foruden en reduktion i den interne transport af vinduer, døre og andre varer minimeres interne transportskader også med det nye setup. Derudover taler forbedringskulturen, den generelle optimering og ikke mindst minimering af ressourcespild ind i ESG, som nu spiller en central rolle for os i vores strategiarbejde.

Som kunde vil man desuden naturligvis opleve den samme høje kvalitet, da der vil være lige så stor omhu med detaljer og kvalitetssikring som altid, understreger Henrik Gadgaard. 

Vi er efter planen færdig med optimeringen inden sommeren 2024, og inden højsæsonen i produktionen for alvor starter. 

Sideløbende med den fysiske omrokering trænes og oplæres medarbejderne i det nye flow, som bliver mere fleksibelt for dem. Det er samtidig vigtigt, at de forstår de enkelte roller og processer i den overordnede produktion, for det giver dem de bedste forudsætninger for at bidrage med forbedringsforslag, som også er et kerneprincip i Lean, siger Henrik Gadgaard.

Loading...