Laden i den bevaringsværdige landejendom Karensminde, som ligger i Aalborg-bydelen Gammel Hasseris og er opført i 1877, har netop gennemgået en omfattende renovering. Alt indvendigt er blevet fjernet, og i stedet er hele ejendommens længe lavet om til moderne kontorlokaler. Det er blandt andet gjort med nye vinduer og døre fra Outrup, som matcher et moderne kontormiljø, men ikke går på kompromis med ejendommens – og ikke mindst bydelens – landsbyudtryk.
I den ældre Aalborg-bydel Gammel Hasseris ligger landejendommen Karensminde, der side om side med bygninger fra 1800-tallet står som et bevaret minde fra en tid, hvor bydelens huse var tilegnet hårdtarbejdende bønder. I dag er landbruget væk fra Karensminde, og i stedet er ejendommen netop blevet totalrenovereret, så det fremadrettet kan bruges som kontorlokaler af PR- og kommunikationsbureauet Publicity.
- Vinduespartierne går fra gulv til loft og giver et indbydende og lyst arbejdsmiljø. Desuden kan man følge med i, hvad der foregår uden for ejendommen, hvilket har resulteret i et dynamisk og livligt kontormiljø. Esben Lind, direktør for Publicity
Her er renoveringsarbejdet sket med nøje udvalgte byggematerialer, der ikke alene skal værne om ejendommens og ikke mindst bydelens oprindelige arkitektur, men også leve op til nutidens krav om funktionaliteter og indeklima. Derfor blev der blandt andet valgt energirigtige døre og vinduer fra vinduesproducenten Outrup, som også bevarer ejendommens oprindelige staldvinduer:
- Vi søgte en vinduesløsning, der levede op til standarderne for moderne kontorbyggeri, men som samtidig komplimenterede bygningen og bydelens oprindelige udtryk. Ladebygningen er nemlig klassificeret bevaringsværdig og er dermed underlagt en række lovmæssige restriktioner og krav til vinduernes farve, størrelse og udformning, som selvfølgelig skulle overholdes. Og her er det lykkedes os i samarbejde med Outrup at nå frem til en løsning, der fortsat værner om det oprindelige udtryk, fortæller direktør i Publicity, Esben Lind.
Outrup Vinduer & Døre har leveret vindues- og dørpartier til bygningen, som dels energioptimerer ejendommen og dels bevarer bygningens udtryk, fortæller direktør hos Outrup, Henrik Nyby:
Vi har stor respekt for klassisk byggeri og går derfor til opgaven med stor omhu og omtanke. I Karensmindes tilfælde monterede vi en række vinduer på indersiden af de eksisterende staldvinduer, så vi dermed kunne bevare ejendommens oprindelige udtryk og samtidig energioptimere efter nutidens standarder, forklarer han og fortsætter:
- Det betyder, at Publicity nu har fået topmoderne kontorfaciliteter, der på charmerende vis bærer præg af ladens tidligere formål og således også matcher resten af bydelen.
Hos Publicity stod et lyst og åbent kontormiljø øverst på ønskelisten. Derfor valgte man samtidig at inkorporere en række store vindues- og dørpartier til erstatning for ladens porte mod syd, øst og vest.