< Tilbage til Forside

Service og reklamation

Med udsigt til god reklamationsbehandling

Outrup står altid 100 % inde for de vinduer og døre, vi leverer. Skulle det alligevel ske, at elementerne, du modtager, ikke er fejlfrie, står vi altid klar til at hjælpe.

Kontakt din håndværker som indberetter reklamationen.

Alternativt kan du udfylde vores reklamationsskema som privatkunde efter gennemlæsning af garantibetingelserne, såfremt din håndværker eller forhandler er ophørt eller er gået konkurs. Vedhæft altid billede dokumentation. Du (brugeren) bliver kontaktet indenfor 3 dage med henblik på den efterfølgende udbedring.

VIGTIGT: For at opretholde reklamationsretten må elementer med fejl IKKE monteres uden forudgående aftale med vores serviceafdeling.

Gå til reklamationsskema

Håndværker / Forhandler

Privatkunde

Hvad dækker garantien - og hvad dækker den ikke?

Garantien dækker produktionsfejl på elementer, herunder glas og overfladebehandling inden for garantiperioden. Endvidere dækkes transportskader, hvis de er meldt til Outrup Vinduer & Døre senest 2 dage efter modtagelsen.

Garantien dækker ikke:

  • Fejlmonterede elementer der ikke er monteret og fastgjort som beskrevet i Outrups Monterings- og brugervejledning
  • Fejlmonterede elementer, der ikke er opklodset som beskrevet i Outrups Monterings- og brugervejledning.
  • Fejlmonterede elementer, der er monteret udelukkende med skum.
  • Fejlmonterede elementer, der ikke er monteret i lod og vater og med ens diagonal-mål.

Garantien dækker heller ikke:

  • Dug på indvendig side af ruden, som kan relateres til manglende udluftning/ ventilation (dug på udvendig side af ruder kan forekomme på visse tider af året).
  • Flækkede eller revnede ruder vil typisk være et forsikringsspørgsmål.
  • Ruder der revner efter isætning og udvendige ridser, er fejltyper, der ikke er reklamationsberettiget overfor glas-leverandøren.
  • Dele, som skal udskiftes som følge af slitage, såsom løse hængsler, anverfer, tætningslister m.v.

Modtagelse og opbevaring

Ved modtagelse
Ved modtagelsen afstemmes elementer med ordrebekræftelse.

Ved transportskader
Kontakt håndværkeren inden 2 dage hvis der er transportskader som skrammer, ridser, hakker eller
knust glas.

Ved fejl og mangler
Kontakt håndværkeren inden 5 dage hvis der er fejl eller mangler, så din reklamationsret ikke bortfalder.
Reklamationsretten bortfalder også, hvis fejlbehæftede elementer monteres uden forudgående aftale.

Aflæsning og håndtering
Aflæsning af elementer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Elementer bør opbevares på et jævnt og tørt underlag – forsvarligt afdækket til beskyttelse mod vejrliget.

Transportklods
Alle døre leveres med en transportklods for at sikre, at paskvilen i døren ikke beskadiges.
Klodsen fjernes inden montering.

Loading...