< Tilbage til Galleri - CLASSIC vinduer

Klassisk elegance møder moderne livsstil

Det rigtige valg af vinduer betyder enormt meget for huset’s udtryk og æstetik. Og vælger man de “forkerte” vinduer, kan det ændre hele husets stil og fremtoning. 

Trine Salmonstreet

Trine Trøstrup Darré: Anders og jeg ville gerne komplimentere husets oprindelige stil, men samtidigt gøre det nutidigt, moderne og gerne med lidt kant... Vi fandt gamle tegninger af husets oprindelige udtryk og kunne se, at den gang præsteboligen blev bygget i 1913, var det med små-sprossede vinduer, og den stil ville vi gerne tilbage til.

Da vi overtog huset i 2018 var det ikke med de originale vinduer, og dem der sad i huset, havde desværre ikke det originale udtryk og trængte virkelig til at blive skiftet. De var gennemtærede, utætte og trætte - og gjorde ikke noget godt for at holde varmeregningen nede. 

Vi kiggede på mange forskellige producenter indenfor vinduer, men valgte at gå med Outrup Vinduer og Døre, da de kunne levere de detaljer vi søgte med små sprosser, hjørnebånd og i den helt rigtige farve. Vi ville nemlig gerne have dem i RAL 7022, en lidt utraditionel mørk gråbrun umbra - da vi synes det kunne være smukt til huset med mørke vinduer.

Outrup Salmon Street Valby 126

Igennem hele processen er vi blevet rådgivet og vejledt i forbindelse med de valg vi kunne OG burde vælge, for der er faktisk rigtig mange detaljer, som man måske ikke lige tænker over, når det kommer til valget af vinduer - udover de æstetiske valg- som fx. Skal det være 2-lags eller 3-lags? Skal der være udluftningsventiler? Skal de afhjælpe mht. støj fra trafik osv… Og her har det været en fornøjelse at få rådgivning fra Outrups dygtige fagfolk. 

Hos Outrup kunne vi vælge 2 lags-vinduer som passer flot til vores gamle præstebolig, uden at gå på kompromis med det arkitektoniske. Og så overholder de desuden bygningsreglementskravene til et helårshus og har energimærkning A, hvilket også har været meget vigtigt for os i vores valg af vinduer.

Kombinationen med de blottede mursten (efter en stor facaderenovering, hvor alt gammelt puds er fjernet osv.) - og de nye vinduer er præcis som vi drømte om, og vi er så glade for vores valg!

Alle der besøger os lægger altid mærke til vinduerne og spørger nysgerrigt ind til dem! Fordi de netop giver vores hus det helt særlige og personlige udtryk, samtidigt med at de passer til husets oprindelige byggestil samt gør det nutidigt.

Se flere billeder fra den renoverede præstebolig herunder

Loading...