Effektive sikringsbeslag uden pristillæg holder indbrudstyve væk

Effektive sikringsbeslag uden pristillæg holder indbrudstyve væk

Nye sikringssbeslag på Outrups vinduer og døre

september 2012

De nye sikringsbeslag bliver standard i størstedelen af Outrups vinduer og døre i fyrretræ og gør det markant sværere at bryde ind i hjemmet. Prisen stiger ikke trods den øgede sikring mod indbrud.

- Alene i år har mere end 20.000 danskere haft indbrud, og mange af indbruddene sker gennem vinduer og døre. Derfor opgraderer vi nu på sikringen og indfører modstandsdygtige sikringsbeslag som standard i størstedelen af vores døre og vinduer i fyrretræ. Med beslagene kan danskerne få øget tryghed i boligen, uden at det koster ekstra, siger adm. direktør Mogens Ringgaard fra Outrup.

Enkelt og strømlinet look

Konkret får fyrretræselementerne i Outrups topstyrede vinduer, sidehængte vinduer med paskvilgreb, modulvinduer og terrasse- og facadedøre en ny paskvil med kraftige hagekolver og stærkere slutblik. Dette gør det vanskeligt at tvinge ramme og karm fra hinanden. Opgraderingen giver samtidig vinduer og døre et enkelt og strømlinet look, som er opnået ved at fræse det stærke slutblik ind i træet.

- En effektiv sikring mod indbrud kombineret med et design, som passer til tidens moderne stil, gør vinduer og døre perfekte til både nybyggeri og renovering. Det er både besværligt og grænseoverskridende at opleve indbrud i sit hjem, så vi forventer, at danskerne vil tage godt mod den øgede beskyttelse mod indbrudstyve, siger Mogens Ringgaard.

Hvis man ønsker en endnu højere sikring i hjemmet, er det muligt at supplere med stærkere glas og sikkerhedslimede ruder, der tager længere tid at gennembryde, eller andre indbrudshæmmende beslag.


 
Tilbage